Garderforeningen for Helsingør og Omegn. Foreningens historie.

   I anledning af Garderforeningen for Helsingør og Omegn's 75 års jubilæum, den 31. januar 1993 skrev 86/331 Vilner Skov følgende:

   75-år i en garderforenings historie - er det lang tid ? - egentlig ikke, når man tænker på,at Livgarden i 1993 fylder 335 år, og at der må have været gamle gardere siden ca. 1659.
   Det må have været kommunikationsforholdene og foreningstanken og de vel efterhånden tålelige tjenesteforhold ved Livgarden, der gjorde at gardere for lidt over 100 år siden følte, at der var noget at samles om, efter hjemsendelsen fra Livgarden.
   Således også Helsingør - første verdenskrig var lige overstået - hvor man på "Hellebæk Kyst" den 31. januar 1918 stiftede "Garderforenin- gen for Helsingør og Omegn ", med i alt 35 medlemmer. Siden er foreningen vokset gradvis.
   Ved 50 års jubilæet i 1968 var vi 130 medlemmer og i dag godt 215 medlemmer, et tal vi har ligget på i flere år.
   På landsplan har foreningen også gjort sig bemærket, idet vi har afholdt repræsentantskabsmøder i 1923, 1963 og 1974, ligesom vi siden 1963 - altså for 40 år siden - har været lokale værter for vores nordiske garderregimenter, når de har været på udvekslingsbesøg i Danmark.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Foreningens historie... et overblik - et tilbageblik.

   75 år er en lang tid for vor Garderforening, men en kort tid af Den kongelige Livgardes historie, som er udviklet gennem de snart 345 år, og som på en gang er respektfuld over for gamle traditioner og Iysvågen over for de nye tider.
   Som Livgarden er et levende udsnit af det danske folk, er vor lokale forening det også.
   Igen befinder Danmark sig i en brydningstid, en ny tid af uberegnelig værdi, en tid med store udfordringer, hvor det stadig gælder, at forstår vi ikke vor fortid, er det vanskeligt at forstå vor nutid, det gælder i vore familier, i vore foreninger og i vort folk.
Naturligt er vor Garderforening national, og derved føler vi en samhørighed med alt dansk. Også med Danmarks frie fortid, som er vor arv, og som forpligtiger os.
   Vor forenings 75 års historie beviser, at vi også er i samhørighed med vort lokale samfund, og Helsingør og Omegns Garderforening lever stadig op til sit formål.
   At skrive denne beretning kalder mange minder frem. Tanker om værdifulde og festlige oplevelser, der er trukket på mindernes perlekæde. Det kalder minder frem om gamle gardere, der har været trofaste over for vor forening, og ført den frem til i dag.
   Der har været vanskelige tider, bl.a. under Danmarks besættelse i årene 1940-1945, hvor det ret viste sig, at de livsholdninger, som vor tjeneste i Livgarden gav os, var bæredygtige og bestemmende for vore handlinger.
   Gennem mine snart 70 års medlemskab af vor forening mindes jeg med glæde og tak mange hensovne og nulevende kammerater - en broget skare - et socialt tværsnit.
   Der er mange markante personligheder, der ved deres arbejde og trofasthed har været medvirkende til, at der er respekt om vor Garderforening, og som har vist vejen for de kammerater, der i de kommende år skal føre vor gamle forening ind i de nye tider, og som med arrangementer stadig er inspirerende - også ud over det værdifulde at mindes vor gardertid.
   Man kan i dag undre sig over, at da vor forening blev stiftet i 1918 var det 33 år efter den første i landet, og nr. 41 i rækken, når vi ved, at gamle gardere i Helsingør og Omegn rejste udenbys, hvor de deltog i andre Garderforeningers virke.
   Den 31. januar 1918 blev foreningen stiftet, og forpagter Harboe blev valgt til formand.
   Et af foreningens formål var: "At vække og vedligeholde kærlighed til konge og fædreland. At knytte og styrke det kammeratlige bånd blandt medlemmerne, ved sammenkomster, fester, foredrag og lignende. "
   Af den gamle protokol fremgår, at der var 35 gamle gardere til stede, da foreningen blev stiftet.
   Forbavsende nok var den første bestyrelse på 9 mand - alle kendte og agtede borgere i Helsingør og Omegn.
   At bestyrelsen og medlemmerne har været energiske bevises ved, at generalforsamlingen i 1919 afsluttedes med "Et festmåltid hvori deltog ca. 150 damer og herrer. Derefter aftenunderholdning og bal."
   Den 12. oktober 1919 indviedes en fane, som en nedsat damekomite havde indsamlet midler til, og som de skænkede foreningen. Festen fandt sted ved en stilfuld højtidelighed på Hellebæk Badehotel, der var ca. 120 deltagere. Den første fanebærer var politibetjent Kryger.
   Det bemærkes at deltagerne blev befordret hjem med ekstratog. Ja - de kunne - de gamle.
   Fanen og 5 mand var - selvfølgelig med ved genforeningsfesten på Dybøl Banke i 1920.
   Samme år hævedes kontingentet fra 4,00 kr. til 6,00 kr.
   En af foreningens stiftere, skorstensfejer Strubes søn, er nulevende og mangeårigt medlem, redaktør Steen Strube.
   Fra det stiftende møde var der 4 gamle gardere, der gennem mange år på særlig måde prægede foreningens arrangementer.
   Det var banearbejder Børge Jensen, altid kaldt "Tipperup" som på opfordring "råbte" en sang og det skete i ordets bedste forstand. "Tipperup" havde i sin ungdom en smuk og kraftig stemme, der dog med årene blev noget rusten, men han sang med stor glæde.

Følgende formænd har sammen med deres bestyrelser ledet vor forening til denne dag:

1918-1928. Amtsrådsmedlem Harboe.
En mand af den gamle skole. der var stil og myndighed over ham.

1928-1929. Direktør Dam, der allerede året efter fraflyttede byen.

1929-1944. Købmand Aage Jensen, der havde sin specielle måde at lede foreningen på. Udadtil kunne han virke noget reserveret, men hjertelig og i det stille var han meget generøs. Under de vanskelige besættelsesår var han korrekt, myndig og der var aldrig tvivl om hans nationale sindelag og hans mening om besættelsesmagten.

1944-1948. Købmand Einer Bruun, der som alle vore formænd har været - og er - fine bærere af de gode gamle dyder. Brunn var en stille,nobel mand, meget følsom, og som på forskellige måder bragte nye tanker ind i foreningens virke. Brunn trådte tilbage på grund af sygdom.

1948-1959. Smedemester Jens Peter Poulsen. I hans "regeringstid" deltog vi i Livgardens 300års jubilæum, Hvor deltagerne tik en speciel oplevelse, da vor markante formand blev kaldt frem til Livgardens chef, og foran tusinder af unge og gamle gardere blev dekoreret med Ridderkorset af Dannebrogsordenen.
Det var en syg, men rank mand, der modtog den hæder. Vi - hans garderkammerater var stolte pa hans vegne.
Jens Peter - kaldet "Smeden" var en meget udadvendt person, som kunne virke barsk, men som var meget hjertelig. Jens Peter Poulsen trådte tilbage på grund af sygdom.

1959-1967. Politiassistent H.B. Kristensen.
Med ham blev en ny mennesketype formand, der på en smuk og værdig måde løste sin opgave. Virksom og udadvendt fortsatte han forgængernes arbejde.
Han var på foreningens vegne vært ved det meget vellykkede repræsentantskabsmøde i Helsingør i 1963. Han døde efter kort tids sygdom.

1968-2002. Kriminalassistent Tage Christensen.
Han er den formand, der har regeret længst. Hans mange genvalg er et bevis på medlemmernes tilfredshed.
Tage kan sammen med sin bestyrelse glæde sig over det højeste medlemstal i foreningens historie. De gamle traditioner lever videre, og nye kommer til. Repræsentantskabsmødet i 1974 med Livgardens musik- og tamburkorps gennem byen til Kronborg. - Det årlige Andespil er næsten legendarisk. - Samarbejde og besøg af og hos svenske og norske gardere. Samarbejde og deltagelse i andre soldaterforeningers arrangementer og ved nationale festdage og mindedage.
Tage Christensen var formand ved vort 75 års jubilæum som forløb meget flot.
Tage har nu trukket sig som formand, men er stadig medlem af bestyrelsen.

   Et lyspunkt i bestættelsestidens mørke blev vort 25 års jubilæum i maj 1943.
   Hans kgl. Højhed Prins Gustav var hædersgæst. Prinsen var bror til Kong Chr. X og blev kaldt Garderprinsen, fordi han som gammel garder på en fin måde fulgte livet i Livgarden og i Garderforeningerne.
   Det blev en storslået fest. Prisen var 10 kr. for middag - 3 retter, vine og kaffe med efterfølgende bal, men så skulle deltagerne også aflevere rationeringsmærke, 60 gram sigtemel og 15 gram smør.
   En anden uforglemmelig oplevelse blev Prins Gustavs jordefærd den 11. oktober 1944.
   Det var i den politiløse tid. Kong Chr. X udtrykte overfor Garderforeningerne ønsket om, at så mange gamle gardere som muligt ville møde i Fredensborg og være vagter og vise prinsen den sidste ære.
   I hundredevis mødte de gamle gardere op. Kong Christian var dybt rørt og meget taknemlig for, at så mange af hans gardere var mødt op og medvirkede til ro og orden og en værdig afsked til den prins, som vi gamle gardere holdt af.
    I øvrigt blev generalforsamlinger i foråret 1944 udsat, da de mange restriktioner gjorde det umuligt at afvikle generalforsamlingen.
Et særligt kapitel af vor forenings historie var under Danmarks besættelse 1940-1945. Efterhånden som årene gik, blev det mere end besværligt at drive foreningsarbejde - med restriktioner - mørklægning og udgangsforbud. Mørklægning, der medførte total mørke gader og veje, uroligheder og skyderier.
   Præsidiet opfordrede foreningerne til ikke at afholde store fester. Foreningsmøderne fortsatte dog i færre antal og med færre deltagere.
   Harmen bredte sig mod besættelsesmagten og deres danske medløbere. Naturligvis havde vi medlemmer i Modstandsbevægelsen, nogle levede "under jorden", andre var arresteret.
   I fængsler og lejre og andre var i Sverige.
   I den gamle protokol læses, forsigtigt skrevet, at nogle "medlemmer var forhindret i at møde p.g.a. de vanskelige tider".
   I sandhedens navn skal nævnes, at eet af vore medlemmer under krigen var medlem af den danske Nazistiske bevægelse. Inden det skete var han et mangeårigt, trofast medlem - en god kammerat. Forståeligt nok stod vi uforstående over for hans ændrede holdning, og hans tilstedeværelse ved vore sammenkomster var ubehagelig. Vi vidste jo, at mange af disse overløbere, som vi følte var landsforræddere, til Gestapo angav landsmænd og mange blev arresterede derfor.
   Ved en bestemt lejlighed kunne han have angivet vor forening og et af vore medlemmer for tyskfjendtlig virksomhed. Omtalte medlem holdt på opfordring af formanden Aage Jensen og bestyrelsen et foredrag ved en kammeratskabsaften. Man ønskede et foredrag, der skulle belyse, hvad det ville sige at være dansk under de daværende forhold.
   Titlen var "Hvis Danmarks kommende dage", og der blev klart opfordret til afstandstagen og modstand mod de danske medløbere, Værnemagten og Adolf Hitler.
   Der blev opfordret til at være med i Modstandsbevægelsen. Vort nazistiske medlem rejste sig, og harmdirrende forlangte han, at formanden fratog taleren ordet og udviste ham fra mødet.
   Formanden rejste sig, stor og bred og udtalte, at gamle gardere, som alle gode danskere har ret til at efterleve Grundlovens ord om frit at tro og tale, og hvis vort protesterende medlem ikke respekterer det, kan han forlade mødet, og det gjorde han, fnysende vred.
   Vi så ham ikke mere i vor forening. Det var en mandig holdning af Aage Jensen. Mange ventede, at nazisten ville angive taleren og foreningen. Det skete ikke, så noget må have bevæget ham til ikke at gøre det. Det var en dramatisk aften, som de enkelte, der lever endnu og som var til stede ikke glemmer.
   Sluttelig skal nævnes, at det nazistiske medlem efter krigen blev ekskluderet af Præsidiet for unational optræden og holdning.
   Det var en vanskelig tid, og vanskeligt er det for de senere generationer at forstå den tid. Da det lovfæstede danske Hjemmeværn blev oprettet i 1948 var der mange gamle gardere der meldte sig til tjeneste.
   I Helsingør havde vi i Politikompagniet en Garderdeling.
   Livgarden benævnes ofte som et eliteregiment. En sådan anerkendelse forpligter til at være korrekt indadtil og udadtil, og leve med respekt for vore kammerater i andre regimenter.
   Vor forening lever videre og fortsætter med deltagelse ved - nu Dronningmodtagelser - repræsentationer ved Livgardens arrangementer og i det daglige foreningsarbejde.
   Uden rørstrømsk stemning, lad os erkende og efterleve de gode "gamle ord" der lyder til de gamle gardere ved paraderne på vor kaserne, inden fanen føres til de gamle garderes fløj af vore unge tjenstgørende kammerater, og Livgardens chef udtaler de ord, der hver gang glæder os:
" En gang Garder - altid Garder".

Redigeret af: Maj 1960 / 453435   John Udengaard Larsen

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Nu i 2009 kan vi tilføje, at Jørgen Skov fortsatte som formand til 2006,
hvor han blev erstattet af JUL 63 Ebbe Falck.
I "Den Kongelige Livgarde 350 år" står om Jørgen Skovs tid som formand:
2002 - 2006:
Teknisk serviceleder Jørgen Skov. Jørgen havde mod til at overtage formandsposten og bestræbte sig altid på at tingene skulle gøres korrekt.

2006 -
Art director Ebbe Falck. Ebbe viger ikke tilbage for at sige sin mening, og har nye ideer med i bagagen til at videreføre de stolte traditioner i garderforeningen - i jubilæumsåret 2008 hvor foreningen fejrede sin 90 års fødselsdag.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Ved generalforsamlingen i marts 2009 blev Ebbe Falck afløst af
MAJ 54 Kaj Aaberg.

Fugleskydning, landsskydning, bowling, andespil, sommerudflugten og den årlige generalforsamling er de arrangementer, der får unge og ældre til at møde op og deltage i fællesskabet i foreningen.